Forside   Aktiviteter   Om Energi- og Miljøkontoret   Kontakt

english     
 
 

Regeringens energistrategi udskydes endnu engang

Ja, man burde måske have forudset det men er vel altid lidt optimistisk. Regeringens energistrategi, som vi nu spændt har ventet på det sidste års tid med bl.a. afregningspriserne for biogasanlægget på Ærø, lader endnu en gang vente på sig.

Forhandlingerne om en bred politisk aftale om en dansk energistrategi frem til 2025 blev sent torsdag aften udsat til august. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale og SF forhandlede ellers med henblik på at lave en bred aftale i Folketinget inden ugens udgang.

"Men der blev fremsat ønske om at udsætte forhandlingerne til august for blandt andet at få analyseret og undersøgt konsekvenserne af de mange forslag, der har været i spil i de seneste uger, oplyser Venstres energipolitiske ordfører," Lars Chr. Lilleholt. "Det har vi forståelse for og håber, at det vil føre til, at der i august kan indgås en bred aftale om en ambitiøs og visionær energipolitik," siger han.

Kilde: http://borsen.dk/nyhed/111959/

Senest opdateret d. 29. juni 2007