Stor interesse for rapsolie på Ærø
Stolene måtte rykkes tæt sammen på Vindeballe
Kro da omkring 50 personer mødte op for at høre Niels
Ansø fortælle om mulighederne for at hælde rapsolie
på dieselbilen.
Mødet blev arrangeret af Ærø Energi- og Miljøkontor
på baggrund af en række henvendelser i løbet
af det seneste stykke tid, omkring mulighederne for at konvertere
private dieselbiler til at køre på rapsolie.
På mødet blev alt lige fra presning og håndtering
af rapsolie til udskiftning af gløderør og varmevekslere
i motorern gennemgået. Herudover blev der også tid til
både at se, høre og måske især dufte til
de to "rapsblier", som holdt udenfor.
Ærø Energi- og Miljøkontor afholder i samarbejde
med Niels Ansø til april en workshop på Ærø,
hvor fingernemme gør-det-selv folk over en weekend kan konvertere
deres dieselbiler til at køre på rapsolie.
Senest opdateret d. 28. februar 2007
|