Informationsmøde om husstandsmøller
Mange boligejere ønsker at producere deres egen strøm lokalt med små vindmøller. Men hvad findes der af små møller på markedet, hvor kan og må man sætte dem op og hvordan er økonomien i husstandsmøllerne?
Energitjenesten Ærø inviterer alle interesserede til informationsmøde om husstandsmøller. På mødet gennemgås de forskellige typer husstandsmøller der er på markedet, hvilke regler der er for opsætning af små vindmøller, hvad er en god placering, samt hvordan er økonomien i husstandsmøller.
Arrangementet afholdes i samarbejde med EcoWind, som er leverandør af husstandsmøller i Danmark. På mødet vil EcoWind fortælle om deres produkter og erfaringer med opsætning af små vindmøller herhjemme.
Arrangementet afholdes torsdag d. 17. februar på Vindeballe Kro kl. 19.00, hvor Energitjenesten vil være vært med kaffe og kage.
Yderligere information hos Energitjenesten Ærø på 62 52 15 37
|