Ærø Energimesse 2010
Lørdag d. 25. september afholder Ærø Energi- og Miljøkontor energimesse i værftsbygningen på havnen i Ærøskøbing. Her kan boligejere se forskellige varmeanlæg fra leverandører af energianlæg og få en snak med installatører og rådgivere omkring løsninger til netop deres bolig. Der vil også være mulighed for at få en snak omkring finansiering af f.eks. et jordvarmeanlæg eller høre mere om mulighederne for efterisolering af boligen.
Vi sætter i år fokus på elbiler, hvor der på energimessen vil være mulighed for at se og prøve en række forskellige elbiler. Der vil også være indlæg om status og perspektiverne for elbiler ved Dansk Elbil Komite.
For de legesyge vil der være lysværksted hvor man kan slippe de kreative ideer løs og bygge og lege med lys og genbrugsmaterialer.
Og bliver man sulten og tørstig vil man kunne nyde mad og drikke fra Den Grønne Gren i Bregninge.
Foredrag
Kl. 13:00: Elbiler - status og perspektiver ved Per Jørgensen, formand for Dansk Elbil Komite.
Aktiviteter
- Se varmeanlæg og snak med installatører og leverandører af varmeløsninger til din bolig
- Hør om mulighederne for finansiering af dit nye energianlæg
- Prøv en elbil og hør mere om perspektiverne for elbiler
- Slip dine kreative evner løs i lysværkstedet med solceller og genbrugsmaterialer
- Få mere at vide om efterisolering af boligen
- Beregn dit personlige CO2-udslip
- Og meget meget mere…
Arrangementet er en del af den Vedvarende Energis dag, hvor lokale energi- og miljøforeninger landet over, afholder aktiviteter d. 25. september for at skabe fornyet fokus på den vedvarende energi og udviklingen af et mere bæredygtigt samfund. Læs med om VE-dagen på www.VE-dag.dk
Udstillere
- Skovby Smede- og Maskinforretning: Varmeanlæg
- Stokkeby Smede- og Maskinforretning: Varmeanlæg
- Fyns Varmepumpecenter: Varmeanlæg
- Marstal, Rise og Ærøskøbing Fjernvarme: Fjernvarme
- Energitjenesten Ærø: Energivejledning, CO-beregning
- Nordea Bank: Finansiering af energianlæg
- Smiles Aps: Eldrevne køretøjer
- Ærø Kommune: Elbiler
- RemiDa - Center for Kreativt genbrug: Lysværksted
- VedvarendeEnergi: Oplysning om miljøforhold i Afrika
|
|
» Tid og sted |
Lørdag d. 25. september
Kl. 10 - 16
Den gule værftshal, Ærøskøbing havn
Gratis éntre |



Beregn dit personlige CO2-udslip
|