FAQ om vindmølleprojektet ved Bregninge
Find svar på ofte stillede spørgsmål
om vindmølleprojektet ved Bregninge
Skal der lys på møllerne?
Som det er beskrevet i debatfolderen så siger de
nye regler for lysafmærkning at alle vindmøller med
en totalhøjde på 100 – 150 meter skal forsynes
med et varigt lys på 10 candela, svarende til en Nefa-lygte
(De fleste vindmøller kan dog efter de nye regler nøjes
med infrarød lysmærkning, som ikke kan ses fra jorden).
Hvorvidt der skal lys på eller ej er dog et spørgsmål,
som vurderes i hvert enkelt tilfælde af Statens Lufthavnsvæsen.
Det er vindmøllelaugets holdning at der ikke
skal lys på møllerne.
For en god ordens skyld skal det også tilføjes, at
der ikke skal lys på selve vinge-spidserne, sådan som
det blev fremlagt på mødet på den Grønne
Gren fra en tilhører, men derimod på selve møllehuset.
Hvor meget støjer
de?
Der er i dag klare regler for støj fra vindmøller,
som skal overholdes for at opsætte nye møller. Ved
planlægning for og ved placering af vindmøller skal
det dokumenteres, at støjkravene til nærmeste beboelses
udendørs opholdsarealer, som angivet i Miljøministeriets
bekendtgørelse om "Støj fra vindmøller"
kan overholdes. Her er støjkravene for vindmøller
og til nabobeboelse i det åbne land fastsat til 45 db, hvilket
svarer til en sagte tale. Når der er opstillet flere vindmøller
i et område, skal det samlede støjbidrag fra alle møller
overholde støjgrænserne.
Som det fremgår af VVM-redegørelsen vil støjkravene
blive overholdt ved alle naboer.
Hvad med skyggekast?
Der er i dag ingen lovnæssige normer for skyggekast
fra vindmøller men i Miljøministeriets "Vejledning
om planlægning for og landzonetilladelse
til opstilling af vindmøller” anbefales det, at nabobeboelser
ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året,
beregnet som reel skyggetid.
I den tidligere regionplan for Fyns Amt var det fastsat, at de
omkringliggende beboelser inklusiv vindmølleejerens ikke
må påføres skyggekast i mere end 10 timer om
året beregnet som reel skyggetid i programmet WindPro.
Som fremgår af VVM-redegørelsen vil ingen naboer få
over ti timers skyggekast om året, hverken indendørs
eller udendørs.
Hvem kan købe
anparter?
Der foreslås samme proces for køb af anparter som ved
projektet ved Rise Mark. Det betyder at:
- Anparter kan købes og ejes af myndige personer med fast
folkeregistreringsadresse på Ærø
- Anparter kan købes og ejes af myndige personer uden fast
folkeregistreringsadresse på Ærø, hvis de er
registreret som ejer af fast ejendom på Ærø
- Anparter kan købes og ejes af SE registrerede virksomheder
og institutioner med fast adresse på Ærø
Ligesom sidst vil alle ærøboer i en første
runde kunne forhåndstegne et vist antal anparter (ved projektet
i Rise var det 20 anparter). Herefter vil de overskydende anparter
blive udbudt i en anden runde.
Hvorfor flere vindmøller
på Ærø?
Der er gennem de sidste 25 år blevet opsat vindmøller
på Ærø, som bl.a. har været baseret på
et folkeligt engagement og en politisk opbakning. Ærø
Energi- og Miljøkontor har været initiativtager og
igangsætter på mange af disse projekter og arbejder
fortsat på at fremme en energiforsyning baseret på bæredygtige
energiløsninger.
Et væsentligt udgangspunkt for projekterne har været,
at projekterne har været lokalt forankret på øen
både med hensyn til ejerskab og anvendelse af lokale ressourcer,
menneskelige som naturmæssige. En vigtig grundsten har derfor
også været at projekterne har været etableret
lokalt men også finansieret lokalt. Således har både
de første 11 små 55 kW møller og senest de tre
store 2 MW møller på Rise Mark alle været finansieret
igennem lokalt køb af anpartsbeviser. Et særkende ved
vindmølleprojekterne er derfor, at det skal være et
Ærøsk projekt, så mest muligt af det økonomiske
udbytte af projektet bliver på øen, ligesom det har
været med tidligere vindmølleprojekter på øen.
Her har det økonomiske afkast fra bl.a. de tre møller
ved Rise Mark allerede haft stor betydning for f.eks. Ærø
Hallens og Ærøskøbing Fjernvarmes økonomi
i dag.
Udover det lokale ejerskab af projekterne fra en bred kreds af
anpartshavere har der også været politisk opbakning
til vindmølleprojekterne på Ærø. Med etableringen
af VE-Organisation Ærø i 1997, der arbejder for at
fremme vedvarende energi på Ærø, har gennem de
seneste 10 år været en bred politisk opbakning til en
100 % selvforsyning med vedvarende energi. Ønsket om en selvforsyning
med vedvarende energi tager bl.a. udgangspunkt i ønsket om
at etablere en energiforsyning på et miljøforsvarligt
grundlag, en styrkelse af lokal-økonomien, bevaring af energiturisme,
samt at fastholde og forøge ”grønne arbejdspladser”.
At øen bliver 100 % selvforsynende med elektricitet og i
perioder har ”overskudsstrøm” er samtidigt et
godt udgangspunkt for en videreudvikling af øens samlede
energiforsyning f.eks. i forbindelse med et brintprojekt eller el-bilsprojekt
eller til forsøg med lagring af strøm.
Senest opdateret d. 24.
september 2007
|
